Praktisk information

Her på siden finder du en masse praktisk information som medlem i Ringsted Baby & Børnesvøm 



Afbud/erstatningsgang: Hvis du er forhindret i at deltage, skal du sende en sms til holdets instruktør. Instruktørernes telefonnumre finder du her

Du kan få svømmegangen kompenseret ved at deltage på et andet hold, cirka samme årgang, hvis instruktøren vurderer at der er plads på holdet. Send en sms til holdinstruktøren, for at høre om der er plads.

Vi anbefaler, at du gør brug af erstatningsgang hurtigst muligt, da vi ikke kan garantere, at der er plads på et andet hold eller i slutningen af sæsonen.

Alder: Dit barn kan starte til svømning når navlestrengen er faldet af. Vi anbefaler, at du taler med din sundhedsplejerske, om hvornår dit barn kan starte. 

Armbånd: Der skal bruges armbånd til at låse skabene. Armbånd kan købes for 100 kr. via formularen herunder. 

Hvis døren ved siden af billetsalget er lukket på jeres svømme tidspunkt, så skal i benytte døren længere nede mod svømmehallen og gå ind langsom familie omklædningen ved til de øvrige omklædningsrum. Vi benytte omklædningen op til varmvandsbassinet og babyomklædningen inde i svømmehallen. 

Badetøj: Børn der ikke er renlige skal iføres både badeble og badetøj.

Badetøjet skal være tætsluttende ved alle åbninger for at evt. afføring bliver i badetøjet og ikke kommer i vandet. Hvis der kommer uheld i vandet, vil svømmehallen være nødsaget til at lukke bassinet af længere varighed.

Ferie / Lukkedage: Vi følger Ringsted Kommunes skoleferie kalender. Det vil sige, at vi har lukket i uge 42, juleferie fra uge 52 til og med uge 1. Vi holder ferie i uge 7 og de 3 dage op til påske samt i alle helligedag (palmesøndag betragtes ikke som en helligdag). Hvis du er i tvivl, kan du se kommunens ferie  her eller skrive en mail eller en sms til os. 

Omklædning: Omklædning kan ske 15 min. før og efter holdstart. Omklædning sker i omklædningsrummene, der hører til varmtvandbassinet for enden af glasgangen. I den store svømmesal er et område med babyfaciliteter. Der er adgang til dette gennem varmtvandsalen.

Det er tilladt at tage svømmehallens “låne-klapvogne” med ind i omklædningen og helt ind i svømmehallen.

Svømmehallens “låne-klapvogne” hænger i starten af glasgangen.

Pris: Det koster 450 kr. for én sæson. Undervisning foregår hver 14. dag, men du kan også tilmelde dig flere hold f.eks. hvis du ønsker at gå hver uge. 

Ringsted Baby & Børnesvøm har en forår- og efterårsæson.

Armbåd kan købes for 100 kr.

Tilskuere: Som udgangspunkt må der ikke være tilskuere med til svømning, da det kan være forstyrrende for børnene. Vi afholder åbent hus en gang pr sæson, hvor du kan invitere gæster til at se undervisningen.  

Voksne i vand: Der skal være en voksen pr barn i vandet. Der kan være særlige hensyn, hvor vi tillader at en voksen har mere end et barn med i vandet. Skriv til mail@ringstedvoem.dk hvis du ønsker dette.

Vi tillader to voksne pr barn i aldersgruppen 0-1 år. Men dette er ikke et krav.

Åbent hus: Vi holder åbent hus arrangement én gang i hver sæson. I foråret afholdes det i ugerne op til påske og i efteråret i uge 40+41.

Arrangementet er for familiemedlemmer, der har lyst til at se de mindste i familien boltre sig i det dejlige vand. Det er kun barnet og den voksne, der er i vandet. Tilskuerne er på kanten.

Undervisningen vil være som normalt til normale tider.

Der er ikke tilmelding til arrangementet, og hvert barn må tage alle de familiemedlemmer, der har lyst, med.

Der er kun adgang i salen uden skotøj.

Det er tilladt at tage billeder til privat brug.